Kringle

Kringler er en gammel dansk bagerklassiker som i dag er utrolig populær, især på min mands tidligere læreplads, hvor de fik en kringle minimum 1 gang i ugen. Du bør virkelig prøve denne opskrift. 

Ingredienser til 2 stænger

  • 25 gram gær
  • 1 dl mælk
  • 3 spsk sukker
  • et nip salt
  • 250 gram mel
  • 1 æg
  • 125 gram smør

Remonce:

  • 125 gram sukker
  • 125 gram blødt smør
  • 125 gram marcipan
  • 50 gram knuste matroner
  • 3½ tsk kanel
  • 1 æg til pensling

Pynt:

  • 70 gram hakkede mandler
  • 4 spsk sukker

Fremgangsmåde

Kringle:

Rør gæren ud i mælken, og tilsæt de øvrige ingredienser.

Ælt dejen grundigt sammen og lad den hæve i ca. en time.

Mens dejen hæver, kan du lave remoncen.

Remonce:

Bland alle ingredienserne grundigt sammen, det kan være en fordel at bruge en røremaskine eller en håndmikser.

Sådan gør du:

Hæld dejen ud på et mel drysset bord, og ælt den let sammen.

Del dejen i to dele, og rul de to dele ud i rektangler på samme længde som din bageplade og ca. 15 cm brede.

Smør remonce langs midten på hver rektangel, og fold efterfølgende dejen op omkring fyldet.

Klap stængerne let flade, så fyldet fordeler sig lidt i stængerne.

Læg de to stænger på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i ca. 1 time.

Pensel nu stængerne med et æg og drys hakkede mandler og sukker over dem.

Bag stængerne ca. 15 minutter ved 225 grader i de første 5 minutter og 200 grader den resterende tid.

Jeg hedder Mia og er 22 år. Jeg startede denne side, da jeg har en kæmpe interesse for kager og syntes, at der manglede en god hjemmeside med kage og dessert opskrifter. Til hverdag driver jeg webshoppen Billigepuslespil.dk og om aftenen finder du mig oftest i køkkenet med en åben ovn og alt for mange ingredienser omkring mig :-D Du kan følge mig på Google+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *