Sundt bananbrød

Ingredienser 1 brød

  • 2½ dl mel
  • 2 tsk natron
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • Et nip salt
  • 1½ spsk honning
  • 3/4 dl yoghurt naturel
  • ½ dl mælk
  • 3 modne bananer
  • 1 æg
  • nødder, rosiner osv. efter eget valg

Fremgangsmåde

Rør alle tørre ingredienser (mel, natron, kanel, vaniljesukker og salt) sammen i en skål
I en anden skål, mix alle våde ingredienser (honning, yogurt, mælk, bananer og æg)
Kombiner alle ingredienserne, og rør indtil det er en ensartet masse
Tilsæt evt. rosiner eller nødder
Put massen i en smurt bageform (tip: strø med rørsukker for en sprødere overflade)
Bag i ca. 30 min ved 175 grader, eller indtil der ikke er noget af dejen der klæber fast, når man stikker en pind i.


Hejsa, mit navn er Frida, men bliver også kaldt Blondie :) Håber du finder noget lækkert her på siden. Du er meget velkommen til at tjekke min kagebageblog Baked by Blondie ud, hvis du har lyst!

24 thoughts on “Sundt bananbrød

  1. Har netop bagt en miniudgave af dit brød, og det smagte helt fantastisk!
    Det er også den sundeste udgave af bananbrød jeg har kunne finde indtil nu 😉

    Mange tak for opskriften!

  2. Fed ide at samle alle opskrifter et sted 🙂 Jeg kan ikke finde feltet, hvor man kan oprette sig som bruger.

    1. Hej Pia R.
      Mange tak for din besked 😀
      Det var desværre en fejl, og login boksen er nu flyttet over i venstre side, hvor det skulle virke.
      Håber alt virker for dig nu.
      Mvh Mia andersen 🙂

  3. Jeg prøvede din opskrift og erstattede 1/5 af melet med grahamsmel + tilføjede en lille teskefuld stødt kardemomme. Resultatet blev rigtig godt. Brødet er super nemt at lave og smager lækkert.

    1. Det lyder som nogle gode ideer – bruger selv ofte noget grahamsmel i det og lyder lækkert med kardemomme 🙂 Glad for du kunne bruge opskriften!

  4. Hej igen Frida, (det er mig med kommentaren om grahamsmelet).
    Nu har jeg efterhånden bagt dit bananbrød mange gange fordi det er så nemt og lækkert. Det er altid en stor succes, især når jeg så fortæller at der faktisk ikke er fedtstof i :o)
    I dag har jeg forsøgt at lave dem med rosiner og valnødder og 3 spiseskefulde sukker i stedet for honning (det blev lidt dyrt i længden) og hældte dejen på muffinforme. Der var nok til ca. 8 store muffins som jeg toppede med chokolade. Det kan klart anbefales at prøve! Det er et super alternativ til almindelige mere usunde muffins. Man bør dog nok bruge (smurte) silikone muffinforme, da dejen hænger lidt ved i papirsformene jeg anvendte til forsøget.
    Så tak for en god opskrift, som er blevet en fast klassiker herhjemme.

    Med venlig hilsen
    Mie

  5. Hej!
    Jeg har netop prøvet at bage dit brød, men tror jeg gjorde noget galt! Står der 3 til 4 dl. eller trefjerdedele dl. yoghurt netural?

    1. Åh nej! Der står 3/4dl. altså 0,75 – det er jeg ked af at høre, det er ellers et super brød!

  6. Haha, se så giver det mening!
    Jeg bager det brød en anden gang, for det her blev en noget slatten omgang 😉

    1. Haha det undrer mig ikke – øv altså! Er sikker på du bliver glædeligt overrasket næste gang du laver det 😉

  7. ved ikke hvad jeg gør galt brødet har bagt virkelig længe snart 50 minutter ved 200 alm ovn, det er blevet sprødt udenpå, men er stadig helt vådt indeni…. nu har jeg skåret det i 4 stykker og skruet ned på 150 i håb om det kan lade sig gøre…

    har ikke den vilde bageerfaring..

    1. Hmm det lyder sørme underligt :/ Men der er sandsynligvis for lidt tørstof (som mel) i. Næste gang så prøv at sætte den på 180-185 grader varmluft, og læg et stykke staniol over halvvejs igennem (så overfladen ikke brænder på). Jeg håber det lykkedes, for det er virkelig et dejligt brød 🙂

  8. Frida, jeg tror, at der er en skrivefejl i opskriften!

    Jeg er lige kommet hjem fra vandgymnastik og ville bage dit bananbrød, da jeg netop havde 3 godt modne bananer hængende i kælderen! Jeg er erfaren udi bagekunsten, men jeg må nok sige, at jeg studsede over mængden af yoghurt naturel. Den dej, som jeg hældte i bageformen forekom mig at være alt for tynd! Jeg har lige taget brødet ud af ovnen, selvom der blev ved med at være ubagt dej på træpinden. Brødet fik nemlig en bagetid noget ud over det anbefalede og resultatet må desværre konstateres at være negativt. Nu lader jeg brøde blive kold, men min erfaring siger mig at det sikkert ikke er spiseligt og lækkert, som jeg havde glædet mig til. Vi skulle nemlig have smagt det til vor aftente!

    Jeg glæder mig til at høre din mening om ovennævnte og får en forklaring!

    Venlig hilsen
    Skovvængets Bageri

    1. Hej Lisegrete,
      Tak for din besked, der er desværre sket en fejl da opskriften er skrevet, det vil sige at der kun skal 3/4 dl yoghurt i dejen. Jeg tror det er her det er gået galt, da du har lavet brødet. Jeg håber at det lykkedes dig at lave det nu. Fejlen er rettet i opskriften, så der ikke sker flere fejl 🙂

      Vh. Mia

  9. Frida, det er Lisegrete igen! Opskriften oplyser ikke om temperaturen i ovnen – hvad skal den være?

    Venlig hilsen
    Skovvængets Bageri

  10. Hej Frida,
    Ih hvor ser det lækkert ud! Har du energi fordelingen? Vil gerne vide hvor mange kcal osv. brødet indeholder? 🙂
    Laura

    1. Hej Laura – Undskyld for det meget sene svar!! Hvis det stadig har interesse kan jeg oplyse, at jeg engang regnede på det og fandt ud af at hele brødet ca var 1000 kcal – så 100 kcal pr skive 🙂 Nærmere kan jeg desværre ikke komme det, men der er jo ingen fedtstof i, og yoghurt kan sagtens udskiftes med skyr, så proteinindholdet kommer lidt op 🙂

Der er lukket for kommentarer.