Valnød cupcakes med valnød frosting

Ingredienser 12 stk

  • 3 æg
  • 125 gram sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 75 gram olie
  • 1½ dl mælk
  • 275 gram mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 75 gram hakkede valnødder

Frosting:

  • 250 gram blød usaltet smør
  • 250 gram flormelis
  • 250 gram marcipan
  • 100 gram hakkede valnødder

Fremgangsmåde

Cupcake
Æg, sukker og vaniljesukker piskes til en lys og luftig masse med en håndmikser eller en røremaskine.
Sigt mel og bagepulver sammen.
Det sigtede mel og mælk tilsættes på skift lidt ad gangen i æggemassen.
Når dejen er ensartet vendes olie og valnødder forsigtigt i dejen.
Massen fordeles nu i papirsforme og bages i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15 til 20 minutter.
Når kagerne er færdigbagt tages de ud af ovnen og stilles til afkøling på en rist.
Lav nu frosting
Frosting
Smør, flormelis og marcipan piskes grundigt sammen med en håndmikser eller en røremaskine.
Når massen er ensartet tilsættes de hakkede valnødder, og massen røres nu sammen til er helt ensartet.
Når kagerne er helt afkølet pyntes de med frostingen, og den yderligere pynt er nu til fri fantasi.
Jeg har i dette tilfælde brugt et par fine valnøddekerner til pynt.


Jeg hedder Mia og er 22 år. Jeg startede denne side, da jeg har en kæmpe interesse for kager og syntes, at der manglede en god hjemmeside med kage og dessert opskrifter. Til hverdag driver jeg webshoppen Billigepuslespil.dk og om aftenen finder du mig oftest i køkkenet med en åben ovn og alt for mange ingredienser omkring mig :-D Du kan følge mig på Google+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *