Brunsviger kagemand

En brunsviger kagemand er et rigtig godt alternativ til en normal kagemand. Dette er den opskrift jeg bruger, når jeg en en sjælden gang imellem laver en brunsviger kagemand.

Ingredienser

Dejen:

  • 2 dl mælk
  • 50 gram gær
  • 50 gram sukker
  • 500 gram mel
  • 2 æg
  • 200 gram blødt smør

Fyldet:

  • 200 gram brunt farin
  • 150 gram smør
  • 2 spsk. Sirup
  • 1 spsk. kanel

Fremgangsmåde

Opløs gæren i mælken, tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt sammen, det er vigtigt at dejen ikke bliver for tør og det kan derfor være en god ide at holde lidt igen med melet. Når dejen er æltet grundigt sammen, stilles den til hævning i ca. 15 minutter og imens kan du lave fyldet.

Alle ingredienserne til fyldet kommes i en lille gryde og smeltes sammen til en ensartet masse.

Når dejen er færdig med at hæve, former du en flad kagemand af dejen, på en bageplade med bagepapir, der laves nu fordybninger i dejen med fingrene og efterfølgende fordeles fyldet på dejen. Kagemanden stilles igen til hævning i ca. 20 minutter. Når den er færdig med at hæve laves der igen flere fordybninger i dejen med fingrene. Og nu stilles kagemanden i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter.

Når kagemanden er helt afkølet kan den pyntes med glasur, diverse slik eller hvad man bedst selv kan lide.

Jeg hedder Mia og er 22 år. Jeg startede denne side, da jeg har en kæmpe interesse for kager og syntes, at der manglede en god hjemmeside med kage og dessert opskrifter. Til hverdag driver jeg webshoppen Billigepuslespil.dk og om aftenen finder du mig oftest i køkkenet med en åben ovn og alt for mange ingredienser omkring mig :-D Du kan følge mig på Google+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *