Drømmekage opskrift

Drømmekagen er bare et konstant hit her i huset. Jeg især, elsker drømmekager, og laver dem jævnligt, når jeg skal forkæles lidt. Prøv denne traditionelle drømmekage opskrift.

Ingredienser

Kagen:

  • 250 gram sukker
  • 4 æg
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 250 gram mel
  • 3 tsk. Bagepulver
  • 2 dl mælk
  • 50 gram smør

Fyld:

  • 125 gram smør
  • 125 gram kokosmel
  • 250 gram brunt farin
  • ½ dl mælk

Fremgangsmåde

Start med at  piske sukker, æg og vaniljesukker grundigt sammen i en skål. Herefter sigtes mel og bagepulver op i skålen og dejen røres jævn. Varm mælken og smørret op i en gryde, når smørren er smeltet, afkøles det lidt, inden det røres ud i dejen.

Dejen kommes nu i en springform (26-28 cm i diameter) og bages ved 200 grader i ca 20 minutter. Mens kagen er i ovnen, laves fyldet.

Alle ingredienser til fyldet kommes i en lille gryde og massen varmes godt igennem. Når massen er jævn, tages den af varmen.

Når kagen er gennembagt, fordeles fyldet på kagen, hvis fyldet er blevet for stift, kan man varme det lidt op igen. Kagen kommes nu i ovnen igen ved 225 grader i ca. 5 minutter.

Kagen stilles til afkøling og er nu klar til at blive serveret.

Jeg hedder Mia og er 22 år. Jeg startede denne side, da jeg har en kæmpe interesse for kager og syntes, at der manglede en god hjemmeside med kage og dessert opskrifter. Til hverdag driver jeg webshoppen Billigepuslespil.dk og om aftenen finder du mig oftest i køkkenet med en åben ovn og alt for mange ingredienser omkring mig :-D Du kan følge mig på Google+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *