Fødselsdags lagkage

fødselsdags lagkage

Dette er opskriften på en god og traditionel, dansk fødselsdagslagkage. Selvom det er en længere proces, så er det en simpel lagkage. Du kan lave alt fra bunden og den smager fantastisk. Det bliver ikke mere dansk end dette.

Ingredienser 6-8 personer

Lagkagebunde:

  • 300 gram hvedemel
  • 300 gram sukker
  • 6 æg
  • 3 tsk bagepulver

Vaniljecreme:

  • 5 dl sødmælk
  • 1 vaniljestang
  • 70 gram sukker
  • 40 gram maizena
  • 6 æggeblommer

Jordbærmousse:

  • 350 gram jordbær
  • 4 blade husblas
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 2½ dl prisefløde

Pynt:

  • 1 liter piskefløde
  • 400 gram marcipan
  • 50 gram smeltet mørk chokolade
  • Mandelflager (efter eget ønske)

Fremgangsmåde

Lagkagebunde:
Start med at piske æg og sukker sammen til en luftig masse.
Sigt hvedemel og bagepulver sammen i en skål, og sigt det derefter op i æggemassen. Melblandingen vendes forsigtige sammen med æggemassen, det er vigtigt at man sigter melblandingen og vender det forsigtigt i den luftige æggemasse, da luftigheden skal bevares.
Du kan vælge, at bage det hele i en rund springform, og efterfølgende skærer det antal lag du ønsker, men du kan også bage bundende hver for sig.
Husk altid at glatte dejen godt ud i formen, så den har en jævn overflade og samme tykkelse over det hele.
Vælger du at bage bundende hver for sig, skal de bages ved 240 grader i ca. 5 min. Tjek farven, de skal være gyldne. Pas på bundene ikke blive brændt i kanterne.
Vælger du at bage alt dejen i en springform og skærer den op efter bagning, skal den bages ved 180 grader indtil den er helt gennembagt. Tjek med en tandstik i træ, dejen må ikke klistre til pinden.
Bundene skal tage ud af springformen ca. 5 min efter de er kommet ud af ovnen.
Bag gerne bundene dagen før du skal brude dem, så er du helt sikker på at de ikke er for lune når du lægger kagen sammen med dit fyld.

Vaniljecreme:
Kog 4 dl. af mælken op i en lille gryde.
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret med en kniv, så kornene skilles ad.
Pisk vaniljesukker, maizena og den resterende mælk grundigt sammen.
Tilsæt blommerne og pisk igen massen grundigt sammen.
Når mælken koger kommes vaniljeblandingen direkte op i gryden.
Pisk rigtigt godt til cremen begynder at blive tyk.
Hæld straks cremen op i en ren beholder.
Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen.
Afkøl cremen i køleskab – minimum 2 timer eller til næste dag.
Den er nu klar til at blive brugt til lagkagen.

Jordbærmousse:
Blend jordbærrene i en blender.
Læg husblassen i blød i en skål med ca ½ liter koldt vand i min. 5 minutter.
Kog vand og sukker sammen til en sukkerlage i en lille gryde, og tag gryden af varmen.
Vrid husblassen for vand og rør den grundigt ud i sukkerlagen.
Lad husblasblandingen køle lidt af, og rør den derefter i de fint blended jordbær.
Lad det nu køle helt af.
Pisk fløden til en stiv skum.
Vend jordbærpureen i flødeskummet.
Jordmærmoussen er nu klar til at blive brugt i lagkagen.

Lagkagen:
Placer en lagkagebund på det fad du ønsker at servere kagen på.
Fordel vaniljecremen ud over kagen med en paletkniv eller en dejskraber.
Placer den næste lagkagebund oven på cremen.
Giv et let tryk.
Brug paletkniven til at fjerne overskedende creme og rette siderne op.
Fordel nu jordbærmoussen på kagen.
Placer den sidste bund på kagen, giv igen et let tryk, kagen skulle gerne være plan.
Brug igen paletkniven til at jævne kanterne af.

Pynt:
Pisk fløden til tykt skum.
Brug en palet kniv til at fordele et helt tyndt lag flødeskum øverst på kagen.
Kom resten af flødeskummet i en sprøjtepose med en stjernetyl.
Rul Marcipanen tyndt ud, skær et stykke til så det passer med kagens top.
Kom forsigtigt marcipanen på kagen.
Sprøjt nu siderne op med flødeskummet fra sprøjteposen.
Lav valgfrit pynt på kagen.
Kom evt. chokoladen i en sprøjtepose og sprøjt mønster eller andet på kagen.

Kagen kan sagtens laver større eller i flere lag, portionerne skal bare ganges op :)

Jeg hedder Mia og er 21 år. Jeg startede denne side, da jeg har en kæmpe interesse for kager og syntes, at der manglede en god hjemmeside med kage og dessert opskrifter. Find mig på Google+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>