Brunkager

Brunkager

Her er vores opskrift på brunkager. Den har taget inspiration fra https://www.brunkager.dk/

Ingredienser

  • 250 gram smør
  • 125 gram lys sirup
  • 250 gram farin
  • 2 tsk potaske
  • 1 spsk vand
  • 4 tsk kanel
  • 1 tsk stødt nellike
  • 2 tsk brunkagekrydderi
  • 500 gram hvedemel
  • 200 gram mandler

Fremgangsmåde

Smelt smør, sirup og brun farin i en gryde ved middel varme, når det hele er varmet godt igennem, tages gryden af varmen.
Rør potasken op i vandet, og tilsæt det til den varme blanding.
Bland de øvrige krydderier sammen i en skål sammen med mandlerne og melet. Bland det godt sammen med den varme masse.
Når massen er ensartet, rulles den enten i stænger, eller kommes i en plast beholder foret med husholdnings film.
Stil dejen i køleskabet et par timer, helst til dagen efter.
Dejen skæres i tynde skiver, lægges på en bageplade med bagepapir, og bages i 10-12 minutter ved 180 grader.
Lad dem køle på en rist. opbevares i en tætsluttende kagedåse.