Inspireret af mine marmor småkager, har jeg lavet marmor muffins. En god blanding af en vanilje og chokolade dej.
Ingredienser 12-14 stk
- 175 gram smeltet smør
- 200 gram sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 æg
- 350 gram mel
- ½ tsk salt
- 1½ tsk bagepulver
- 2 dl mælk
- 2 spsk kakao
Fremgangsmåde
Rør den smeltede smør, sukker og vaniljesukker grundigt sammen.
Rør æggene i et ad gangen.
sigt mel, bagepulver og salt i dejen og vend det i sammen med mælken.
Fordel halvdelen af dejen i muffins forme (gerne silikone forme).
Rør kakao i resten af dejen.
Fordel resten af dejen i formene.
Brug en kødnål eller en tandstik til at blande de to deje løst sammen.
Bag kagerne ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Fed kage, den ser så sej ud når man spiser den!
Hej mia jeg har netop lavet disse muffins og synes de er super gode.
Vil lige høre, kan man bruge flydende smør i stedet for smeltet?
Tusind tak for denne side 🙂
Hej,
Jeg undskylder det sene svar, du kan sagtens bruge flydende smør 🙂
Hej mia
De ser rigtig gode ud, men hvilken forskel gør det hvis jeg bruger papir forme?
Hej Juliane.
Bruger du billige papirsforme, risikerer du at de bare falder sammen. Du skal bruge nogle ekstra stærke og solide papirsforme, hvis du skal holde formen.