Bagt cheesecake

En cheesecake kan de fleste lide, men har du nogensinde overvejet om man kan forbedre den endnu mere? Jeg har lavet nogle forsøg og lavet denne bagt cheesecake. Den smager SUPER godt.

Ingredienser 8-10 personer

  • 50 gram smør
  • 50 gram sukker
  • 200 gram flødeost
  • 20 gram mel
  • 20 gram kartoffelmel
  • 2 æg
  • 2 æggehvider
  • 100 gram sukker
  • 1 tsk fint revet citronskal

Fremgangsmåde

Pisk smør, sukker(50 gram) og ost luftigt med en håndmikser eller en røremaskine.
Sigt de to slags mel i dejen og rør dejen glat.
Rør de hele æg i dejen et ad gangen til dejen er ensartet, brug en dejskraber.
Pisk hviderne stive med en håndmikser eller en røremaskine og tilsæt sukker(100 gram) og pisk igen grundigt til massen er helt glat og stiv.
Vend det nu i ostecremen med citronskallen, brug en dejskraber.
Kom ostecremen/dejen i en springform og bag den i 30-40 min. ved 175°.
Kagen kan serveres med lidt flødeskum og nogle friske bær.