Brunkager

Brunkager

Julekagen over dem alle er brunkagerne. Brunkager hører bare til en dansk jul, og jeg laver altid er par fyldte kagedåser, gerne med min niece og mine søskende. Det er familiehygge i højeste grad, og resultatet kan ikke blive dårligt.

Du kan finde flere opskrifter og billeder på https://www.brunkager.dk/

Ingredienser

  • 250 gram smør
  • 250 gram brun farin
  • 125 gram lys sirup
  • 2 tsk. potaske
  • 1 spsk. Koldt vand
  • 4 tsk. kanel
  • 1 tsk. Stødt nellike
  • 2 tsk. Brunkagekrydderi
  • 500 gram mel
  • 200 gram smuttede mandler

Fremgangsmåde

Smelt smør, brun farin og sirup sammen i en gryde ved middel varme, når massen er ensartet, tages gryden af varmen. Potasken røres op i vandet og tilsættes til den varme blanding. Bland de resterende ingredienser sammen i en skål og rør det nu ud i den varme masse, til dejen er ensartet.

Dejen kommes nu en firkantet plastbeholder, foret med husholdningsfilm, og stilles på køl i et par timer, eller helst til dagen efter.

Dejen tages ud af plastbeholderen og filmer fjernes, der skæres nu tynde skiver af dejen, i den størrelse du ønsker dine brunkager skal være. Brunkagerne bages ved 180 grader i 10-12 minutter.

Lad de færdige brunkager køle på en rist og opbevar dem i en tætsluttende kagedåse.