Der er rigtig mange brunsviger opskrifter på nettet, og dette er ikke min eneste brunsviger opskrift. Jeg har et par stykker, da alle i familien har hver sin favorit. Dette er min mands favorit brunsviger opskrift, og den er nu bestemt ikke dårlig.
Ingredienser
Dejen:
- 50 gram gær
- 2½ liter mælk
- 3 spsk. sukker
- 1 tsk. Salt
- 2 æg
- 500 gram mel
- 125 gram smør
Fyldet:
- 150 gram brunt farin
- 150 gram smør
- 2 spsk. sirup
Fremgangsmåde
Gæren opløses i mælken. De øvrige ingredienser tilsættes og dejen æltes grundigt sammen, hold lidt igen med melet, da det er vigtigt at dejen ikke bliver for tør. Når dejen er æltet godt sammen, stilles den til hævning i 15 minutter. Imens dejen hæver, kan du lave fyldet. Alle ingredienserne til fyldet kommes i en lille gryde og varmes op under omrøring, når massen er ensartet, tages den af varmen.
Når dejen er færdig med at hæve, fordeles den i en smurt bradepande (ca. 25 cm * 30 cm), fyldet fordeles ud over dejen og der laves nu fordybninger i dejen med fingrene, så fyldet kan løbe ned i fordybningerne. Kagen stiles nu i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.