Jeg har en chokolade elskende mand, så disse chokolade brownies er altid et sikkert hit her i hjemmet. De er rimelig hurtige at lave og smager himmelsk.
Ingredienser 15 personer
- 250 gram smør
- 200 gram mørk chokolade
- 4 æg
- 250 gram sukker
- 150 gram mel
- 3 spsk kakao
- 100 gram hakkede hasselnødder
- 100 gram hakkede mandler
Fremgangsmåde
Smelt smør og chokoladen sammen i en gryde.
Mens det køler lidt af, piskes æg og sukker sammen til en luftig masse.
Bland mel, kakao, hasselnødder og mandler sammen i en skål og vend det efterfølgende forsigtigt i de piskede æg.
Vend til sidst den afkølede chokoladeblanding forsigtigt i dejen, og rør indtil dejen er ensartet.
Kom dejen i din favorit form (ca. 20 * 30 cm) og bag din chokoladebrownies ca. 35 min. ved 175 grader.
Når Dine chokoladebrownies er helt afkølet, skæres den i små kvadrater og er nu klar til servering.
Tip:
Pynt evt. din chokoladebrownies med chokolademousse og spiseligt blad guld, dette giver den et sidste pift og får den til at se super elegant og lækker ud.