Chokoladekage med nødder og mandler

Ingredienser 24 stykker

  • 125 gram mørk chokolade
  • 60 gram smør
  • 2 æg
  • 75 gram sukker
  • 50 gram grofthakkede mandler
  • 25 gram hasselnødder
  • 25 gram valnødder
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk bagepulver
  • 85 gram mel

Fremgangsmåde

Smelt smør og chokolade i en gryde.
Pisk æg og sukker grundigt sammen og tilsæt chokoladesmørret.
Bland alle nødderne i melet med vaniljesukker og bagepulver, og vend mel/nødde blandingen i chokoladeblandingen.
Kom dejen i en 12*26 cm kageform og bag dejen ved 175 grader i 15-20 minutter.
Hold øje med kagen, den går hurtigt fra at være blød og lækker til meget tør og ikke særligt god.
Lad den køle og skær den herefter i små firkanter.