Ingredienser 17 små stk.
- 70 gram flormelis
- Korn fra 1 vaniljestang
- 150 gram blød smør
- 250 gram hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- ½ dl vand
- Hindbærmarmelade
- Glasur til pynt.
Fremgangsmåde
Ælt alle ingredienserne hurtigt sammen, man må ikke arbejde for meget med dejen.
Stil dejen på køl i min. ½ time.
Rul dejen ud til ca. 3 mm tykkelse, og udstik cirkler i ca. 6 cm i diameter.
Bag kagerne 7-8 minutter ved 190 grader.
Lad dem køle på en rist.
Når kagerne er kolde, fordeles 1 – 1½ tsk hindbær marmelade på en cirkel, på en anden cirkel fordeles en klat glasur og valgfri krymmel / pynt, denne cirkel presses forsigt oven på cirklen med marmelade.