Chokoladekage med nødder og mandler

Ingredienser 24 stykker

  • 125 gram mørk chokolade
  • 60 gram smør
  • 2 æg
  • 75 gram sukker
  • 50 gram grofthakkede mandler
  • 25 gram hasselnødder
  • 25 gram valnødder
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk bagepulver
  • 85 gram mel

Fremgangsmåde

Smelt smør og chokolade i en gryde.
Pisk æg og sukker grundigt sammen og tilsæt chokoladesmørret.
Bland alle nødderne i melet med vaniljesukker og bagepulver, og vend mel/nødde blandingen i chokoladeblandingen.
Kom dejen i en 12*26 cm kageform og bag dejen ved 175 grader i 15-20 minutter.
Hold øje med kagen, den går hurtigt fra at være blød og lækker til meget tør og ikke særligt god.
Lad den køle og skær den herefter i små firkanter.

Små chokolade cupcakes

Ingredienser 12 stk

  • 200 gram mørk chokolade
  • 50 gram smør
  • 4 æg
  • 75 gram sukker
  • 2 spsk mel
  • 2 spsk finthakkede mandler

Fremgangsmåde

Smelt chokolade og smør forsigtigt sammen i en gryde.
Del æggene, hvider for sig og blommer for sig.
Pisk æggehviderne stive og stil dem til side.
Pisk blommerne sammen med sukkeret.
Bland chokolademassen i de piskede blommer.
Bland mandlerne i melet og vend det i massen.
Tilsæt nu de piskede æggehvider og vend forsigtigt dejen ensartet.

Kom dejen i papirsforme og bag dem ved 200 grader i 15-20 minutter.
De vil hæve en del, men efterfølgende falde lidt sammen når de er kommet ud af ovnen.

Peanut butter cookies

Ingredienser 40 stk

  • 200 gram peanut butter
  • 100 gram blødt smør
  • 100 gram brunt farin
  • 100 gram sukker
  • 1 æg
  • 3 spsk mel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 200 gram mel
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 75 gram saltede peanuts

Pynt:

  • 75 gram saltede peanuts

Fremgangsmåde

Pisk peanut butter, smør, farin og sukker grundigt sammen.
Tilsæt æg, mælk og vaniljesukker.
Sigt mel, bagepulver og natron sammen i en skål og vend det i dejen sammen med de saltede peanuts til dejen er ensartet.
Form dejen til ca. 40 kugler på størrelse med en valnød og læg dem med god plads på bageplader med bagepapir, de flyder lidt ud under bagning.
Giv dem et tryk med håndfladen og pres lidt flere peanuts på kagerne som pynt.
Bag kagerne 8-10 min ved 200 grader. – de skal være sprøde udenpå og let bløde indeni.
Når de er kommet ud af ovnen, skal de stå et par minutter på pladerne, før de flyttes til afkøling på en rist.
Opbevar kagerne i en tæt kagedåse.


Mormors chokoladekage

Ingredienser 10-15 personer

  • 225 gram blød smør
  • 350 gram farin
  • 3 æg
  • 100 gram mørk chokolade
  • 2 dl vand
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 250 gram mel

Fremgangsmåde

Pisk smør og farin sammen.
Tilsæt æg og rør dejen grundigt sammen.
Smelt chokoladen og rør den i blandingen.
Kom nu det kogende vand i blandingen og rør grundigt sammen.
Sigt vaniljesukker, bagepulver og mel i blandingen og vend dejen sammen.
Bag kagen ved 160 grader i ca 1 time.
Lad kagen blive helt kold før den vendes ud af formen.
Server evt. kagen med en god vaniljecreme eller flødeskum.


Mandelbunde med chokolade

Ingredienser 6 personer

Mandelbunde:

  • 150 gram blødt smør
  • 150 gram mel
  • 75 gram sukker
  • 1 tsk kanel
  • 150 gram blendede mandler

Pynt:

  • 150 gram mørk chokolade

Fyld:

  • ½ liter piskefløde
  • 100 gram finthakket chokolade

Fremgangsmåde

Bunde
Bland/ælt smør, mel og sukker sammen.
Tilsæt kanel og de blendede mandler og ælt det godt.
Del dejen i 18 klumper, tryk klumperne let ud på bagepapir.
Vælg selv om de skal formes runde, firkantet eller en helt anden form.
Bag bundend ved 200 grader i ca. 5 minutter.
Pynten
Smelt de 150 gram chokolade og fordel chokoladen på 6 af bundene.
Fyldet
Fyldet må først komme mellem kagerne lidt før servering, da bundene ellers vil blive helt bløde, men fyldet kan stå klar, så er det hurtigt overstået.
Pisk fløden til skum og vend chokoladen i.
Når kagerne skal serveres, sprøjtes der fyld på den nederste bund, læg en ny bund, med endnu et lag fyld og til sidst bunden med chokolade på.
Pynt nu kagerne som du selv syntes, evt. med chokoladesnirkler.

Almindelige lagkagebunde

Ingredienser til 3 bunde

  • 150 gram mel
  • 150 gram sukker
  • 3 æg
  • 1½ tsk bagepulver

Fremgangsmåde

Start med at piske æg og sukker sammen til en luftig masse.
Sigt hvedemel og bagepulver sammen i en skål, og sigt det derefter op i æggemassen. Melblandingen vendes forsigtige sammen med æggemassen, det er vigtigt at man sigter melblandingen og vender det forsigtigt i den luftige æggemasse, da luftigheden skal bevares så godt som muligt.
Dejen er nu klar til at blive bagt.
Du kan vælge, at bage det hele i en rund springform, og efterfølgende skærer det antal lag du ønsker, men du kan også bage bundende hver for sig.
Husk altid at glatte dejen godt ud i formen, så den har en jævn overflade.
Vælger du at bage bundende hver for sig, skal de bages ved 240 grader i ca. 5 min. Tjek farven. Den skal tage lidt farve, men må heller ikke blive brændt i kanterne.
Vælger du at bage alt dejen i en springform og skærer den op efter bagning, skal den bages ved 180 grader indtil den er helt gennembagt. Tjek med en tandstik i træ, dejen må ikke klistre til pinden.
Bundene skal tage ud af springformen ca. 5 min efter de er kommet ud af ovnen.


Kokoskage

Ingredienser 10-15 personer

  • 200 gram smør
  • 5 æg
  • 3½ dl sukker
  • 1 revet æble
  • 1 citron, saft og skal
  • 2 dl mel
  • 1½ tsk bagepulver
  • 200 gram kokosmel

Fremgangsmåde

Smelt smørret og lad det afkøle let, mens du pisker sukker og æg til en luftig æggesnaps.
Kom nu smørret i og rør blandingen sammen.
Riv æblet og kom det i dejen sammen med citronsaft og revet skal.
Bland hvedemel, kokos og bagepulver sammen og vend det forsigtigt sammen med æggesnapsen.
Kom dejen i en bradepande (20 * 30 cm).
Bag kagen nederst i ovnen ved 175 grader i 35-40 min.
Afkøl kagen i formen og drys evt. kokosflager over kagen som pynt.


Honningkage

Ingredienser til en bradepande

  • 4 æg
  • 200 gram sukker
  • 250 gram honning
  • 100 gram smeltet smør
  • 1/4 tsk nellike
  • 1/4 tsk peber
  • 1/4 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk bagepulver
  • 250 gram mel

Glasur:

  • Mørk chokolade
  • 2 spsk smør

Fremgangsmåde

Pisk æggeblommer og sukker grundigt sammen.
Tilsæt smeltet smør og honning.
Sigt mel, bagepulver og krydderier sammen og vend det i dejen.
Pisk æggehviderne stive og vend dem efterfølgende forsigtigt i dejen.
Bag kagen i en bradepande (18 * 26 cm) nederste i ovnen ved 150° i ca. 45 min.

Glasur

Smelt chokolade og smør sammen i en gryde, fordel glasuren over den afkølede kage.

Gulerods cupcakes med cheesefrosting

Ingredienser 24 stk

  • 4 æg
  • 200 gram sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 170 gram mel
  • 2 spsk kanel
  • 2½ tsk bagepulver
  • 170 gram smør
  • 2 gulerødder

Frosting:

  • 250 gram flødeost
  • 600 gram flormelis
  • 100 gram blødt usaltet smør
  • 2 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

Cupcakes
Start med at dele de fire æg, blommer for sig og hvider for sig, det er meget vigtigt at der ikke kommer noget æggeblomme i hviderne.
Æggeblommer, sukker og vaniljesukker piskes nu sammen til det er en hvid og luftig masse.
Pisk nu æggehviderne hel stive.
Mel, kanel og bagepulver sigtes sammen i en skål, og smørret smeltes i en gryde.
Tilsæt nu på skift melblandingen og det smeltede smør i de piskede æggeblommer indtil dejen har en ensartet konsistens.
Efterfølgende vendes de groftrevne gulerødder i dejen.
Til sidst vendes de piskede æggehvider forsigtigt i dejen, sørg for at bevarer dejens luftighed så meget som muligt.
Hæl nu dejen i nogel cupcake forme og bag dem i ca. 15 min, eller indtil de er færdige ved 180 grader.
Tag cupcakesne ud af ovnen og stil dem til afkøling inden du kommer frosting på.
Frosting
Start med at pisk smør og flormelis grundigt sammen. Helst med en røremaskine.
Tilsæt flødeost og vaniljesukker, og pisk massen til den er ensartet.
Frostingen er nu klar
Frostingen skal bruges samme dag eller dagen efter for at bevarer en god konsistens.
Sprøjt dine cupcakes op med frostingen, og pynt kagen efter eget valg.
Dine gulerods cupcakes med cheesefrosting er nu klar til servering. God appetit 🙂