Citron pandekager

Citron pandekager

En normal pandekage er ikke altid interessant nok til desserter. Jeg har derfor eksperimenteret lidt og lavet en citron pandekage, som jeg syntes er helt perfekt med lidt is og fugt. Denne opskrift er bare lidt mere interessant end en normal pandekage opskrift.

Ingredienser til ca. 8 stk

  • 125 gram mel
  • 1½ tsk bagepulver
  • 4 æg
  • 2½ spsk. sukker
  • saft og skal fra 1 citron
  • 2 dl mælk
  • 50 gram smeltet smør

Fremgangsmåde

Sigt mel og bagepulver sammen i en skål og pisk det sammen med æggene og sukkeret.

Tilsæt saft og revet skal fra en citron samt mælk og smør mens der røres grundigt i dejen.

Når dejen er ensartet skal den hvile i ca 30 minutter.

Nu bages pandekagerne, som kan serveres med is, flødeskum eller som her på billedet med et drys kakaopulver og lidt sukker.

Jeg hedder Mia og er 22 år. Jeg startede denne side, da jeg har en kæmpe interesse for kager og syntes, at der manglede en god hjemmeside med kage og dessert opskrifter. Til hverdag driver jeg webshoppen Billigepuslespil.dk og om aftenen finder du mig oftest i køkkenet med en åben ovn og alt for mange ingredienser omkring mig :-D Du kan følge mig på Google+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *