Kartoffelkage

Her får du opskriften på en “kartoffelkage”, så du kan lave den nøjagtig som bageren også gør. 

Ingredienser 8-10 stk.

Lagkagebunde:

  • 150 gram mel
  • 150 gram sukker
  • 3 æg
  • 1½ tsk bagepulver

Vaniljecreme:

  • 5 dl sødmælk
  • 1 vaniljestang
  • 70 gram sukker
  • 40 gram maizena
  • 120 gram æggeblommer

Overtræks marcipan:

  • 300 gram marcipan
  • 150 gram flormelis
  • 35 gram glucose

Fremgangsmåde

Lagkagebunde:
Piske æg og sukker sammen til en luftig masse.
Sigt hvedemel og bagepulver sammen i en skål, og sigt det derefter op i æggemassen. Melblandingen vendes forsigtige sammen med æggemassen.
Det er vigtigt at man sigter melblandingen og vender det forsigtigt i den luftige æggemasse, da luftigheden skal bevares så godt som muligt.
Fordel dejen på en bradepande med bagepapir, sørg for at lagkagebunden er lige tyk over det hele.
Bag bunden i 5-10 minutter.
Lad den køle ned mens du laver vanilljecremen.

Vaniljecreme:
Kog 4 dl. af mælken op i en lille gryde.
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv.
Mas kornene sammen med lidt af sukkeret med en kniv, så kornene skilles ad.
Pisk vaniljesukker, maizena og den resterende mælk grundigt sammen.
Tilsæt blommerne og pisk igen massen grundigt sammen.
Når mælken koger kommes vaniljeblandingen direkte op i gryden.
Pisk rigtigt godt til cremen begynder at blive tyk.
Hæld straks cremen op i en ren beholder.
Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen.
Afkøl cremen i køleskab – minimum 2 timer eller til næste dag.
Vend evt. cremen sammen med noget pisket flødeskum.

Kagerne:
Lagkagebundende skærer du i den størrelse du ønsker kagen skal have.
Når vaniljecremen er helt kold pisker du den op endnu engang og kommer den i en sprøjtepose. Sprøjt vaniljecremen ud på halvdelen af lagkagebundene, læg nu en lagkagebund oven på vaniljecremen.
Fordel evt. lidt mere creme oven på lagkagebund nr. 2
Ælt marcipanen grundigt sammen, brug evt. en røremaskine.
Rul marcipanen ud og overtræk forsigtigt kagerne.
Stil kagerne i køleskabet i en times til og tril dem eller sigt kakao over kagerne.