Valentines cupcakes

Dette er en god og hurtig opskrift på et par simple valentines cupcakes. De tager virkelig ikke lang tid at lave, og de smager skønt.

Ingredienser til ca. 12 stk

  • 50 gram smør
  • 150 gram sukker
  • 1½ tsk vaniljesukker
  • 1 æg
  • 1½ tsk bagepulver
  • Et nip salt
  • 100 gram mel
  • 20 gram kakao
  • ½ dl letmælk
  • 50 gram hakket mørk chokolade

Frosting:

  • 100 gram blødt usaltet smør
  • 300 gram flødeost
  • 200 gram fed cremefraiche
  • 50-100 gram flormelis (smag til)

Fremgangsmåde

Valentines cupcakes:
Pisk smør, sukker og vaniljesukker grundigt sammen.
Tilsæt ægget og rør dejen sammen.
Sigt alle de tørre ingredienser sammen i en skål og kom chokoladestykkerne op i skålen, vend chokoladen løst rundt i de tørre ingredienser.
Vend alle de tørre ingredienser skiftevis med mælken sammen med smør/sukker massen.
Når dejen er ensartet kommes den i muffinsforme, gerne silikoneforme.
Bag ca 20 minutter ved 175 grader.

Valentines frosting:
Det er meget vigtigt at smørren er helt blød, ellers klumper den i frostingen, dette ser ikke godt ud og smager heller ikke så godt.
Pisk alle ingredienser grundigt sammen og smag til med flormelis, mens der piskes i massen.

Sådan pyntes dine valentines cupcakes:
Når kagerne er helt afkølet, pyntes de med frostingen og valgfri pynt.
Her er brugt kokos farvet med frugtfarve og chokoladesnirkler.

Jeg hedder Mia og er 22 år. Jeg startede denne side, da jeg har en kæmpe interesse for kager og syntes, at der manglede en god hjemmeside med kage og dessert opskrifter. Til hverdag driver jeg webshoppen Billigepuslespil.dk og om aftenen finder du mig oftest i køkkenet med en åben ovn og alt for mange ingredienser omkring mig :-D Du kan følge mig på Google+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *