Chokoladekage

Chokoladekage

Vi har alle hver vores yndlings chokoladekage opskrift. Nogle kan lide den er lidt tør, hvor andre ønsker en svampet chokoladekage. Dette er min favorit chokoladekage opskrift og den bliver brugt flittigt. Både til mindre dessert anretninger og til den klassiske chokoladekage i en bradepande.

Ingredienser

  • 1 dl kakao
  • 2 dl sødmælk
  • 2 dl fløde
  • 450 gram sukker
  • 250 gram blødt smør
  • 4 æg
  • 300 gram mel
  • 3 tsk bagepulver
  • 4 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

Kakao, mælk, fløde og halvdelen af sukkeret koges op i en gryde og piskes grundigt sammen.

Resten af sukkeret piskes sammen med smørret. Tilsæt nu æg, bagepulver og vaniljesukker.

Mel og den varme kakaomasse tilsættes nu lidt af gangen, mens der røres grundigt.

Kagen bages i en bradepande, nederst i ovnen ved 200 grader i 35-45 min.

Denne opskrift skulle passe til en bradepande, men da størrelsen kan variere lidt, kan resten kommes i muffins forme, så er der jo også mulighed for at smage på kagen inden den serveres.

Serverings tip.

Stik kagen ud i forme, med kageudstikkere, pynt med friske bær og evt. et drys flormelis, se billedet til opskriften.

One thought on “Chokoladekage

  1. Denne fantastiske chokoladekage bagte min mands lille niece på 10 år, og det blev simpelthen den mest fantastiske kage.
    Fin og luftig, og slet ikke klistrede eller tung som jeg tit syntes chokoladekage kan være.
    Bare go’

Der er lukket for kommentarer.