Den du ved nok

Den du ved nok

Den du ved nok, er en kanon god kage. Ved os bliver den ofte serveret ved fødselsdage, da den er som skabt til anledningen. Jeg plejer  dog selv at putte den i muffinsforme, da den dermed er lidt nemmere at håndtere.  Opskriften er lige til at gå til, så sæt bare i gang. 🙂

Ingredienser til ca. 24 stykker

  • 5 æg
  • 500 gram sukker
  • 4½ tsk bagepulver
  • 450 gram mel
  • 4½ tsk vaniljesukker
  • 4 spsk kakao
  • 4 dl mælk
  • 300 gram smeltet smør

Glasuren:

  • 200 gram smeltet smør
  • 3 spsk kakao
  • 3½ tsk vaniljesukker
  • 5 spsk færdig lavet kaffe (kan undlades)
  • 100 gram kokosmel
  • 400 gram flormelis

Fremgangsmåde

Start med at piske æg og sukker grundigt sammen.

Sigt mel, vaniljesukker, bagepulver og kakao sammen en en anden skål.

Kom den tørre blanding og mælke skiftevis i sukker blandingen.

Rør til dejen er jævn.

Kom nu den smeltede smør i dejen og rør dejen grundig sammen.

Dejen kommes i en bradepande (ca. 30*40 cm) og bages ved 190 grader i ca. 25 minutter.

Kagen stilles til afkøling og imens laves glasuren på følgende måde.

Alle ingredienserne kommes i en skål og med en håndmikser piskes ingredienserne grundigt sammen, det kan blive nødvendigt at tilsætte lidt vand eller noget mere flormelis alt efter om masser er for tyk eller for tynd (glasuren skal være godt tyk).

Når kagen er afkølet, fordeles glasuren på kagen, og den er nu klar til at blive serveret.

Tip:

Denne opskrift kan også laves som muffins, her fordeles dejen i muffins forme og de bages ved 190 grader i ca. 15-20 minutter.

4 thoughts on “Den du ved nok

  1. Hejsa 😀 Vil kun lige høre hvor mange muffins dej vil blive ca til? Skal bage kagen til nogen vagt gutter 🙂

  2. Hej
    Jeg er ny ud i bagningens kunst. Er det 190 grader i ca. 25 minutter i en varmluftsovn? Eller en alm. gammel ovn?

Der er lukket for kommentarer.