Ingredienser 15 stk.
Dejen:
- 250 gram mel
- 125 gram sukker
- ½ tsk hjortetaksalt
- 200 gram smør
Drys:
- 1 tsk kanel
- 2 spsk sukker
- 1 æg, sammenpisket
Fremgangsmåde
Mel, sukker og hjortetaksalt blandes i en skål.
Smørret smuldres i melblandingen, til dejen er jævn.
Del dejen i ruller og pak dem i plasticfolie og læg dem i fryseren i ½ time.
Bland kanel og sukker til kanelsukker.
Rullerne tages ud af fryseren og skæres i tynde skiver og lægges på bagepapir på en bageplade.
Hver skive pensles med æg og drysses med kanelsukker.
Kagerne bages midt i ovnen, til de er bagt gyldne, ca. 7 minutter ved 200 grader.