Bistik mandelkage

Denne bistik mandelkage er bestemt ikke noget dårligt valg, hvis du har lyst til lidt kage. Den smager fantastisk og er hurtig og nem at lave. 

Ingredienser 8-10 personer

  • 250 gram mel
  • 40 gram gær
  • 50 gram sukker
  • ½ tsk salt
  • 1 1/4 dl mælk
  • 50 gram blødt smør
  • 1 æg

Fyld:

  • 200 gram smuttede mandler
  • 150 gram smør
  • 200 gram sukker
  • 1½ tsk honning

Fremgangsmåde

Bland 150 g mel, smuldret gær, sukker, salt og mælk sammen til en jævn dej.
Dæk dejen til og lad den hæve et lunt sted i 20 min.
Tilsæt nu smør, æg og resten af melet og ælt dejen til en glat smidig dej.
Lad den hæve tildækket i skålen i 20 min.

Sådan laver du fyldet til din bistik mandelkage:
Hak mandlerne groft.
Smelt smørret i en gryde og rør sukker, honning og mandler i smørret.
Rul dejen ud så den passer i din form, læg dejen i en smurt springform.
Hæld nu fyldet over dejen og bag kagen midt i ovnen ved 175° i ca. 20-25 min.